Fakturér en ordre
Fra godkendte timer til kladdefaktura i jeres regnskabssystem — hvad der kommer med, og hvorfor timerne låses når fakturaen er dannet.
Sidst opdateret 8. august 2026
Fakturering i Staffly bygger på de timer, I allerede har godkendt — I skriver ikke beløbene igen. I finder den under Økonomi → Fakturering.
Grundlaget
Kun godkendte timer kan faktureres. Er noget stadig ikke godkendt, kommer det ikke med, og det er med vilje: en faktura skal ikke kunne indeholde tid, ingen har set på. Se Godkend timer og bogføringslås.
Opret fakturaen
Vælg det, der skal med, og opret fakturaen. Staffly danner den som kladdefaktura i jeres regnskabssystem — I kan vælge flere linjer på én gang, så en kunde med flere ordrer i samme periode ikke får fire stykker papir til samme bogholderi.
Er e-conomic eller Billy forbundet, lander kladden derovre med det samme. Se Forbind e-conomic eller Billy.
Bagefter
Når en timeregistrering er faktureret, kan den ikke længere ændres. Det er dét, der sikrer, at fakturaen og tallene i Staffly bliver ved med at stemme overens.
Tip: Lad kunden godkende timerne i kundeportalen først. En uenighed er meget billigere at løse før fakturaen end efter.