Kom i gang med Staffly-appen
Medarbejderen skal bruge jeres arbejdsgiverkode for at logge ind. Sådan finder I koden, og her er hvad appen kan bruges til bagefter.
Sidst opdateret 8. august 2026
Staffly-appen er medarbejderens indgang: vagter, timer og beskeder samlet ét sted.
Trin 1: arbejdsgiverkoden
Første gang appen åbnes, spørger den om en arbejdsgiverkode — ikke om et brugernavn. Det er det, der fortæller appen, hvilket bureau medarbejderen arbejder for.
Koden er den første del af jeres portaladresse. Er jeres portal
dinarbejdsgiver.portal.staffly.dk, er koden dinarbejdsgiver.
Bemærk: Bureauer kan ikke søges frem i appen — koden skal indtastes præcist. Det er bevidst: listen over Stafflys kunder skal ikke kunne bladres igennem af andre.
Skriv koden ind i jeres velkomstbesked til nye medarbejdere. Det er det spørgsmål, support får oftest.
Trin 2: log ind
Derefter logger medarbejderen ind med den e-mailadresse, der står på deres profil i Staffly. Er der ingen e-mailadresse på profilen, kan de ikke logge ind — det er den hyppigste årsag til, at nogen ikke kommer i gang.
Trin 3: notifikationer
Sig ja til notifikationer ved første login. Det er dét, der gør, at medarbejderen får besked med det samme, når der bliver tilbudt en vagt, eller en vagt bliver ændret eller aflyst.
Bemærk: Aflysninger sendes både som besked i appen og som e-mail. Den slags må ikke kunne forsvinde, fordi en telefon var slukket.
Hvad medarbejderen kan i appen
| Fane | Hvad den bruges til |
|---|---|
| Dashboard | Overblik over det, der sker nu |
| Timer | Registrere timer — eller stemple ind og ud |
| Vagtplan | Se sine vagter og melde sig på tilbudte vagter |
| Udlæg | Registrere udlæg |
| Lønsedler | Se sine lønsedler |
| Profil | CV, min rådighed og indstillinger |
Skift arbejdsgiver
Skifter medarbejderen bureau, kan de logge ud og indtaste en ny arbejdsgiverkode.